Fangstmannsjul på Svalbard
Dobbel jul
Vinteren 1901–02 lå Hjalmar Jensen, Petter Trondsen og Berner Jørgensen (Beisaren) på fangst på Bjørnholmane ved Edgeøya. Tre andre fra samme ekspedisjon – Peder Pedersen (Peder Ullsfjording), Alfred Eilertsen og Bernt Pedersen – holdt til på Zieglerøya. Hjalmar Jensen var leder for ekspedisjonen. De tre på Bjørnholmane hadde ikke rare fangsten da julen kom. Men humøret hadde de i behold, og en ekstra spiss på det hele satte julepakkene, ikke minst siden en av dem inneholdt to flasker brennevin. I dagboken sin skriver Beisaren:
«At beskrive hvorledes sprittoddy smagte, synes for meg at være aldeles overflødigt, da en og enhver som har drukker saadan, ved hvorledes den smager i sin almindelighed, og ved en saadan anledning som i aften her oppe paa Spitsbergen, saa smager den jo endnu bedre. Efterat man har drukket en del glass og efterat stemningen begyndte at blive god udbragtes en del skaaler; saaledes kan nævnes at vi udbragte en skaal for «Hvidfiskens» rederi og dens disponent og for «Hans Høihed» Hagerup i Residensstaden (Tromsø). Man fordrev tiden udover aftenen med musik, hvoros vi tog i brug de nye spillkort.»
Nå ville skjebnen det slik at isforholdene gjorde det umulig for mennene å komme seg hjem til Norge om sommeren, og de ble tvunget til å ta en ny overvintring. Tragisk nok døde to av de på Zieglerøya, Alfred Eilertsen og Bernt Pedersen, av skjørbuk i løpet av 1902. For de fire andre ble det likevel jul igjen – de var alle samlet på Bjørnholmane nå. Julaften skriver Beisaren:
«I dag er det julaften. For 1 aar siden feirede vi ogsaa julen her paa dette sted. Siden den tid har vi opplevet meget som vi lidt anede hin julaften 1901. Mange forhaabninger er dessverre feilslagne; to mand har vi maattet gjemme i jordens skjød. Disse to tænkte vel ikke stort over, at de ikke skulle faa tilbringe ogsaa denne julaften her paa jorden, men saaledes gaar det, ingen kan forutsige sin dødsdag. Vi har nu klippet og barberet os og foretaget den sidste rengjøring til helgen. Tranlampen har vi kasseret og istedet bruger vi nu parafin. Bjørnesteg skal anrettes til aftensmad. Vi har det efter omstændighederne noksaa koseligt.»
